Du er ikke logget ind
Klimamål, CO2-udledning, Greta Thunberg, flyrejser og vegansk livsstil. Der er fokus på vores klimaadfærd, og klimakrisen og dens konsekvenser fylder også i en del bøger, hvor både fiktionen og faglitteraturen sætter fokus på klimakrisen og dens løsninger.
Vi guider her til de bedste bøger om klima. Scroll ned over siden, og find både oplysende fagbøger om miljø og klima, gode bøger om klima til børn og litterære forfatteres take på klimakrisen.
Det første skridt mod en grønnere verden er at forstå klimaudfordringerne. Det kan være svært at se, hvordan bilture, indkøb og charterrejser hænger sammen med den hastigt stigende temperatur. Det er med god grund ikke os alle, der forsker i klima og miljø. Det er der heldigvis nogle kloge hoveder, der har gjort for os. Dyk ned i disse bøger om klimaforandringer for at blive klogere på, hvordan vi sætter en stopper for klimaforandringerne.
Det kan være svært at føle, at man gør en forskel for miljøet, når man ikke sidder med til verdensledernes store klimakonferencer, forsker i bæredygtige brændstoffer eller rejser verden rundt for at samle skrald. Det betyder dog ikke, at vores handling er uden effekt. Med disse bøger om klimavenlig livsstil bliver du godt klædt på til at blive en vaskeægte klimahelt.
Det er ikke kun rejser, rengøringsmidler og rygestop, der kan hjælpe dig på vej til at mindske dig og din families klimafodspor. Flere undersøgelser viser, at det især er indholdet i vores køleskab, der har betyder noget for vores CO2-aftryk. Og bare rolig – du behøver ikke leve af skysovs og luftfrikadeller. Vi har samlet en række klimavenlige kogebøger, der guider dig mod de rigtige hylder i supermarkedet og mod et mere bæredygtigt liv.
Vil du blive klogere på klimaforandringernes konsekvenser for os mennesker, uden at skulle tygge dig gennem lange fagbøger? Dyk ned i udvalget af litteratur, der er optaget af klima. Klimaet fylder nemlig også meget i litteraturen. I disse år vender flere og flere forfattere sig mod klimaet, når de skriver romaner, noveller eller lyrik, og det giver dig mulighed for at komme tættere på en menneskelig erfaring af klimakrisens konsekvenser.
Klimaet er også et emne, der optager børn. Tænk bare på Greta Thunberg, der startede sin kamp mod klimaforandringer som bare 15-årig! Stil dit barns sult efter viden om klima og miljø med bøger om klima til børn i udvalget herunder.