Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Jonas Eikas "Efter solen" er en syret, billedskabende novellesamling om nutidens globale udfordringer med en ustoppelig kapitalisme og et klima i frit fald.
"Efter solen" er fem noveller om mennesker i København, Nevada, London, Rumænien og Mexico som på hver sin vis er med til at demontere verdenen af i dag, og som ruster sig til en dystopisk fremtid. I sine poetiske beskrivelser af finansspekulative IT-konsulenter, forelskelser i ørkenen, og et gnidret trekantsdrama blandt unge hjemløse i London opstår smukke motiver og en følelse af genkendelighed i novellernes på samme tid sært virkelige og uvirkelige scenarier.
Jonas Eika modtog i 2019 Nordisk Råds Litteraturpris for "Efter solen".