Alle tilgængelige bogudgivelser af Thomas Thurah på Saxo. Vi har 129 titler forfattet af Thomas Thurah, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Filtrér resultat
Type
Format
Sprog
Tags
Forlag
Ryd alle
Alle bøger af Thomas Thurah
I Thomas Thurahs, født 1963, forfatterskab fylder litteraturen mest. Den har han bl.a. skrevet om i HISTORIEN ER IKKE SLUT – SAMTALER MED 36 EUROPØISKE FORFATTERE fra 2001 og i SÅ HVAD ER ET MENNESKE? TRE KAPITLER OM P.O. ENQUIST, PEER HULTBERG OG JAN KJÆRSTAD fra 2002. Han har også skrevet om litteratur for de yngre læsere. HVAD SIGER DU, OSKAR? VERDENSLITTERATUREN FORTALT FOR BØRN fra 2003 handler om klassikerne fra Homer over Dante og Dostojevskij til Günter Grass. Erindringsromanen BEGYNDELSEN fra 2005 er en personlig beretning fra parcelhusenes, supermarkedernes, pædagogernes og sagsbehandlernes jubelår. Tre populære samtalebøger har et fælles motiv i kunsten og det danske. Først kom SÅ MANGE VAR ORDENE fra 2006 med Kim Larsen og Klaus Rifbjerg, så NOGET AF EN HISTORIE fra 2007 med Anker Jørgensen og Bodil Udsen og endelig VI HAR SUNGET, VI HAR GRÆDT, VI HAR GRINT fra 2008 med Benny Andersen og Povl Dissing.
Herudover har Thomas Thurah skrevet og redigeret flere undervisningsbøger. Senest har han skrevet en bog om tekstanalyse for studerende på læreruddannelsen og universitetet. Thomas Thurah er magister i litteraturhistorie og filosofi og har arbejdet som journalist og redaktør ved en række danske aviser. I dag er han tilknyttet Politiken som anmelder og skribent og fungerer ved siden af den skrevne journalistik som ekstern sprogkonsulent ved DR. Derudover underviser han i journalistik ved Københavns Universitet og i dansk på læreruddannelsen.