Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Benny Andersen og Povl Dissing har gennem mere end 40 år digtet og sunget sig ind i danskernes hjerter. Det begyndte, da Benny spurgte Povl, om han ville synge nogle tekster om en vis herre ved navn Svante.
De to har et helt usædvanligt menneskeligt og musikalsk venskab. Fælles for dem er en dyb kærlighed til musik, men også mange andre værdier binder de to sammen. Nok er Benny og Povl nationalskjalde, men de er også kunstnere i deres egen ret. Og de har holdninger over for det, de laver.
Benny og Povl fortæller her for første gang om deres ekstraordinære kunstneriske udvikling, fra barndommens øvelser med klaver, trommer og trompet hjemme i dagligstuen til samarbejdet med symfoniorkestre på vores største scener.
Thomas Thurah formidler i Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint – via deres egen dialog – et underholdende og fascinerende portræt af to store musikalske kunstnere.