Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I "Skyldig i drab" af Thomas Thurah fortæller 12 danske drabsdømte om at have slået ihjel og om deres straf, skyld, soning og tilgivelse.
Hvordan føles det at have slået et andet menneske ihjel? Hvilke refleksioner gør man om sin gerning, sit offer og dets pårørende, og om sin straf, skyld og tilgivelse?
Det giver "Skyldig i drab" et tankevækkende og indlevende indblik i. I bogen fortæller Thomas Thurah 12 danske drabsdømtes historie og om deres refleksioner over deres gerninger. Alle drabsdømte i bogen afsoner fængselsstraffe fra ti år og opefter samt forvaring og livstid i Herstedvester Fængsel for Danmarks mest almindelige drabstyper: drab på nær relation, drab i forbindelse med vold og seksuelt betingede drab.
"Skyldig i drab" er en interessant psykologisk og social skildring af hvad der får et menneske til at slå ihjel, og om de tanker og følelser som opstår i gerningsmanden herefter.