Værelse nummer 10

"Kvindens øjenlåg dirrede nogle gange mere. Fjern nu de forbandede elektroder. Vi ved det nu. Han lod blikket glide væk fra hende. Han så hvordan gardinerne i vinduet bølgede for et svagt vindpust. Det førte byens dufte med sig, ikke kun dens lyde. Benzinlugten, olieparfumen. Den salte duft af hav, den kunne han mærke. Han kom pludselig til at tænke på hav, og på synsranden, og på det der lå hinsides den. På rejser, han tænkte på rejser. En eller anden i værelset sagde et eller andet, men Winter opfattede det ikke. Han tænkte stadig på rejser, og på at han ville blive tvunget til at begive sig ud på en rejse gennem denne kvindes liv. En rejse bagud i hendes liv. Han så sig igen om i værelset. Det her værelse." En ung kvinde bliver fundet myrdet på et hotelværelse i Göteborg. Kommissær Winter bliver tilkaldt og indser, at han har været der før. I værelse nummer 10, for atten år siden. Den gang handlede det om en forsvunden kvinde, og sagen blev aldrig opklaret. Winter overså noget dengang, men har det nogen forbindelse til denne sag? Har de to kvinder andet til fælles end værelse nummer 10? Og hvorfor er den unge kvindes hånd malet helt hvid? "Åke Edwardson er et af svensk krimilitteraturs bedste nutidige kort.. … Undertegnede må med beklagelse meddele, at dette er det første bind i Winter-sagaen han har læst. Desto større er glæden over at kunne tilføje, at det ikke bliver det sidste." - Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende "Romanen er fuld af mystik, tilsyneladende realistisk efterforskningsarbejde blandet med intuition og held, og kontant spænding." - Thomas Harder, Politiken