Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den fransk-canadiske tegner og tegnefilmsanimator Guy Delisle er flere gange blevet sendt afsted på forretningsrejser til asiatiske animationsstudier, som hans chefer har outsourcet dele af firmaets arbejde til. I den sjælløse sydkinesiske storby Shenzhen skal Guy inspicere de kinesiske animatorers arbejde. Mens han bor på et koldt, kedeligt hotel i denne by, hvis grænser til resten af landet er afspærret med elektriske hegn og bevæbnede vagter, begynder han at forfatte en graphic novel.
"Shenzhen" er Guy Delisles fascinerende biografiske graphic novel, der skildrer forfatterens oplevelser i en ret så turist-affolket del af Kina og hans refleksioner over kedsomhed, outsourcing, kinesiske levestandarder og kulturchok.
Delisle har siden skrevet flere graphic novels over sine rejser, bl.a. "Pyongyang", "Burma Chronicles" og "Jerusalem".