Guy Delisle er en canadisk tegner og animator. Han er kendt for at skrive grafiske romaner, der handler om alt det, han har oplevet og observeret på sine rejser til bl.a. Kina, Nordkorea, Burma og Israel. Hans mest populære bøger er Shenzhen og Pyongyang, der begge dokumenterer Delisles arbejde som tilsynsførende i Asien. Guy Delisle bor i Frankrig, og han skriver også på fransk. Flere af hans værker er dog blevet oversat til en lang række andre sprog.