Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En nøgen mand findes brutalt myrdet og mishandlet i en lade lidt uden for Stockholm. Men da politiet ankommer, gør de en makaber opdagelse: Manden er stadig i live.Kriminalkommissær Carl Edson og hans team sættes på sagen, og journalisten Alexandra Bengtsson fra Aftonbladet er den første, der skriver om sagen i medierne. Manden viser sig at være en berygtet kriminel med mange fjender. Da flere brutale og tilsyneladende tilfældige mord sker, forsøger politiet desperat at finde et mønster. Men det, der først ligner et opgør i den kriminelle underverden, viser sig at være langt mere kompliceret, og Carl Edson og Alexandra Bengtsson drages længere og længere ind i den betændte sag, hvor intet er, som de troede.Ofrenes offer er første bind i serien om Carl Edson og hans team.Pressen skriver:»Der er spænding lige fra starten, og siderne vender sig selv, da der hele tiden sker noget nyt… Persongalleriet er interessant, og man glæder sig til at møde karaktererne i næste bind, hvor der er lagt op til, at deres personligheder foldes mere ud.«– Lektørudtalelse, Heidi Buur Pedersen»… forfatteren Bo Svernström (har) en ny tone i sin krimi Ofrenes offer, en understrøm af læseværdig skrivestil, som i den grad overbeviser én som læser om, at der er plads til mere svensk blod i krimigenren. Dette er en hæderlig krimi til alle os, der kan lide et godt mord, inden vi skal sove «– Femina