Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Merete Pryds Helle viderefortolker på gribende og sansende vis Nora Helmers liv fra Ibsens drama "Et dukkehjem".
Fru Nora Helmer er en af teaterhistoriens mest kendte kvindelige figurer. Hendes historie udfolder Merete Pryds Helle på blændende vis i denne roman. I "Nora" får vi historien om Noras udvikling fra at være svag og manipulerbar til en fri, egenrådig og stærk kvinde. Vi får indsigt i hendes underdanige rolle i ægteskabet, sin store kærlighed til sin mand Torvald og hendes skjulte liv med intellektuelle og seksuelle inspirationer hun får, fra de kvinder hun møder.
"Nora" er en dragende fortælling om en kvindes frigørelse og kamp for at finde sig selv. Merete Pryds Helles maler sansemættede billeder med sit luftige og klare sprog, som puster fornyet kraft ind i Ibsens klassiker.