Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Det ultimative musikteoretiske og musikhistoriske opslagsværk i ny revideret udgave.
Rosinantes Musikatlas er et illustreret opslagsværk for alle musikelskere. Hvert opslag består af en plancheside i farver med grafiske fremstillinger og nodeeksempler, som supplerer den modstående tekstside. Fagudtryk formidles på pædagogisk vis, og periodebetegnelser præsenteres med perspektiver til kulturhistorien. Bogen er bagest forsynet med et person- og sagregister, som gør det let og hurtigt at søge oplysninger.
Først gives en systematisk og fyldig indføring i bl.a. instrument- og musiklære, genrer og former. Det teoretiske grundlag for musikken fremstilles i en klar og overskuelig form. Herefter følger musikhistorien fra forhistorisk tid til vor egen tid. Alle stilarter fra klassisk til jazz og pop er repræsenteret. Komponister og deres værker beskrives i kronologisk rækkefølge.
Musikatlas indeholder uundværlig viden for nysgerrige amatører og professionelle udøvere, studerende og forskere.
Pressen skriver:
"Den definitive håndbog om klassisk musik"
- Jakob Levinsen, Berlingske Tidende
"Hvad enten man er studerende, nysgerrig amatør eller professionel udøver vil der, i det kompakte opslagsværk på næsten 600 sider, sikkert være mulighed for at få de fleste af sine spørgsmål besvaret."
- Kristeligt Dagblad
Ulrich Michels (f. 1938) er professor i musikvidenskab og en autoritet inden for
musikhistorisk formidling.