Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Liv og skæbne" er en moderne sovjetisk roman, der på storslået vis maler et portræt af tiden omkring slaget ved Stalingrad. Vasilij Grossmans roman er mangefacetteret og veksler mellem krigs- og fredsscener og spænder fra ømme øjeblikke af kærlighed og frontsoldaternes grove hverdag. En af romanens hovedpersoner er den begavede fysiker Shtrum, der overilet kommer til at udtale sig kritisk om Stalinisme til et selskab og dernæst bliver offer for tidens forfølgelser. "Liv og skæbne" følger fysikerens familie i flere led og kommer hele vejen rundt om det sovjetiske samfund og styre, der holder dets folk i et ubærligt jerngreb. Romanen er et gigantisk historisk portræt, der også er en læseoplevelse ud over det sædvanlige.