Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Kudos" er tredje og sidste bind i Rachel Cusks nyskabende og prisvindende trilogi.
Faye er på vej i fly til en litteraturfestival i Europa for at skabe opmærksomhed om sit seneste værk, da hun falder i snak med sin sidepassager. Han fortæller åbenhjertigt om sit liv, karriere, ægteskab og om den grusomme nat, hvor han begravede sin families hund. På litteraturfestivalen møder Faye en række vidt forskellige mennesker, som også åbner sig for Faye om deres livs sorger og glæder og om deres perspektiver på kunst, politik og kærlighed.
Den litterære verdens øjne hviler på Rachel Cusk i øjeblikket, der med sin nyskabende fortælleform har begejstret både alverdens læsere og anmeldere. "Kudos" cementerer Cusks trilogi som et hovedværk i moderne litteratur.