Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Kærlighed i koleraens tid" er fortællingen om en stor og altfortærende kærlighed, der kunne vente 53 år, 7 måneder og 11 dage.
Florentino Ariza har elsket Fermina lidenskabeligt - om end langt fra trofast - gennem hele livet. I Florentinos ungdom, hvor koleraen hærgede, begyndte han at elske den skønne Fermina, der dog blev gift med en anden.
Så da hendes ægtemand mange år senere falder død ned af en stige, under et forsøg på at fange sin undslupne papegøje, står Florentino parat til at overtage hans plads i enkens liv.
Colombianske Gabriel García Márques modtog i 1985 Nobelprisen i litteratur og flere af hans storslåede værker - såsom "100 års ensomhed" og "Kærlighed i koleraens tid" - anses med god grund for at være moderne klassikere.