Du er ikke logget ind
Beskrivelse
England i det 17. århundrede. Da John mister sin mor, har han som søn af en formodet heks kun én chance for at undslippe de religiøse fanatikere: Han flygter til herregården Buckland. Her kan han og den af moren overleverede hemmelige viden om planter og urgamle opskrifter til et særligt gæstebud være i sikkerhed.På herregården stiger John hurtigt i graderne fra simpel køkkendreng til kok. Han forstår nemlig at forføre husets datter med sin kogekunst. Krig og standsforskelle giver dog ikke meget rum til kærligheden mellem landets mest berømmede kok og den unge lady.Lawrence Norfolks sansemættede kærlighedshistorie udspiller sig i et land splittet af religiøse og politiske kampe. Johns magiske kogekunst og hans historier fra en tid, hvor kvinder og mænd, herrer og tjenere var frie, ligeværdige og lykkelige viser sig at være det eneste, der kan skærme det unge pars kærlighed mod fanatisme, vold og fortvivlelse.Bogen er illustreret.http://www.lawrencenorfolk.com/Pressen skriver:»Man kan vel næsten tale om mad-pornografi a la brødrene Price, så pirrende for sanserne er Norfolks beskrivelser, som ydes fuld retfærdighed af mad- og ordkunstneren Thomas Harders fine oversættelse.«***** - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten