Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Siri er 34 år og psykoterapeut. I hendes praksis kommer alle slags mennesker. De hænger frakken, tager en slurk vand og beretter om deres dybeste rædsler og mørkeste hemmeligheder. Siri bærer også på en sorg. Hendes mand omkom et år tidligere, og hun bor nu alene i det skærgårdshus, som skulle være deres drømmebolig. Mens hun så småt er ved at finde benene igen efter sin mands død, begynder uforklarlige hændelser at accelerere omkring hende - både hjemme og på klinikken. En dag finder Siri en af sine klienter død i havet nedenfor huset. Politiet finder et selvmordsbrev, hvor pigen takker Siri for at have vist hende, hvor meningsløst livet er. Siris verden ramler sammen - er hun virkelig så dårlig til sit arbejde? Eller er der en anden forklaring? Sammen med Markus, en ung politimand, begynder hun på en møjsommelig og omfattende afdækning af mordet, men også af sine egne traumer. ”vellykket debutkrimi … den løfter sig højt over det opvaskediskussionsniveau, som så mange andre krimier befinder sig på. I klar tale og nøgtern prosa skriver Grebe og Träff klogt og indgående om personlighedsforstyrrelser.”- Mette Strømfeldt, Berlingske Tidende”JEG SER DIG er uhyggelig, overraskende og troværdig. Kort sagt: en virkelig god krimi.”- Sarah von Essen, Costume”Fabelagtig underholdning.”- Anette Dina Sørensen, Politiken