Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Victor Frankenstein er en ung, videbegærlig og ærekær medicinstuderende fra Geneve, der bliver betaget af tanken om at kunne skabe liv. I løbet af sine universitetstudier opdager han, hvordan han kan skabe et nyt væsen ud af dødt væv.
Det er dog først for sent, at Victor indser, hvor farligt og etisk forkasteligt det kan være at tage den guddommelige skaberkraft i egen hånd - selv i videnskabens navn. Victors monstrøse eksperiment er nemlig blevet givet liv, følelser og forstand.
Selvom Victor forsøger at lægge afstand til sit monster, er monsteret uløseligt forbundet til sin skaber, hvilket får enorme konsekvenser for Victors familie og kære i "Frankenstein".
"Frankenstein eller Den moderne Prometheus" er Mary Shelleys berømte romanklassiker fra 1818 i nyoversættelse af Jakob Levinsen. Shelleys indflydelsesrige gyser om Frankenstein og hans monster er en af de tidligste science fiction-romaner nogensinde.