Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Æg" er en fabulerende slægtsfortælling om en familie, hvis skæbne gennem flere generationer er uløseligt forbundet med et guldæg.
Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk guldæg. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien fra middelalderen helt op til vor dage, hvor familiens yngste lytter til sin morfars rablende historier. Liggende i sit drivhus med en øl på maven fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kuppeklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der flygter fra pestens hærgen i Lübeck på ryggen af en okse, og som ved æggets kræft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi besnærer sin herremand.
Med "Æg" er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, der satte ham på det litterære danmarkskort med romanen "Hundehoved".