Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Jeg kender allerede det nye årtusindes ansigt. Det sidder på min lille datter Laura, og hendes fødselsdage er min tidsregning.
I disse personlige dagbogsblade fra '98 og '99 skildrer Carsten Jensen sin tid, dens mennesker og begivenheder - fra det danske nærliv til verdenspolitikken med dens krav og stillingtagen.
Han er igen på rejse, til det urolige Kaukasus, gennem et USA i forandring, i det hærgede Cambodia, hvor han omsider står ansigt til ansigt med den ondskab, han var på sporet af i bøgerne Jeg har set verden begynde og jeg har hørt et stjerneskud. I centrum står samlivet med datteren Laura, beskrivelsen af et lille menneskes vækst og erobring af verden.