Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Write Away er elevens grundbog til skriftlig engelsk i hele gymnasieforløbet på A- og B-niveau. Write Away dækker alle niveauer af skriftlighed lige fra det overordnede tekstniveau til sætningsopbygning. Eleverne lærer om skriveprocessen, relevante genrer, tekstopbygning, tekstsammenhæng og om teksters stilleje. Derudover kan de bl.a. også lære om citatteknik, arbejde med elektroniske kilder, kommatering og stavning. Godt rustet til eksamen Write Away indeholder et væld af små og større skrive- og sprogiagttagelsesopgaver. Opgaverne spænder vidt, så eleverne både får fokus på den overordnede skriveteknik og på grammatiske områder. Bogen træner eleverne i både generelle skriveopgaver og i eksamensspecifikke genrer som fx resumé og essay. Induktiv og nysgerrig tilgang Write Away er baseret på en induktiv tilgang til sprogundervisning. Opgaverne fremmer elevernes sproglige nysgerrighed ved at aktivere deres sprogiagttagelsesevne og logiske sans. Opgaverne er ofte baseret på autentiske tekster og tekstuddrag, der repræsenterer mange forskellige genrer. Write Away indeholder desuden fem kernetekster, der bliver brugt i en række af bogens opgaver.