Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Wonderscape" er Jennifer Bells hæsblæsende eventyr om Arthur, Ren og Cecily, der skal bruge alt deres viden og mod til at gennemføre spillet Wonderscape, de pludselig er havnet i.
I ”Wonderscape” møder vi Arthur, der er ved at gøre sig klar til at tage i skole, da han hører en mystisk eksplosion. Han beslutter sig for at undersøge eksplosionen og får snart følgeskab af vennerne Ren og Cecily. Eksplosionen stammer fra et forladt hus, og vennerne beslutter sig for at undersøge det. Før de ved af det, er de pludselig havnet i år 2473 i spillet Wonderscape, der er en blanding mellem historieundervisning og et computerspil. De befinder sig ikke længere i det forladte hus, men i stedet midt på havet ombord på skibet The Prinzipia, der er ejet af Isaac Newton. Herfra møder de tre venner forskellige udfordringer, og undervejs får de hjælp fra forskellige historiske personer og figurer. Jennifer Bells "Wonderscape" byder både på humor og læring til den spil- og fantasyinteresserede.
Jennifer Bell står bag adskillige børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er oversat til dansk.