Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Villads fra Valby er en serie af bøger, som fungerer glimrende som højtlæsningsbog. Bøgerne handler om den almindelige, søde dreng Villads, som er rigtig god til at lege. I “Villads fra Valby får et brev” får Villads et kærestebrev. I børnehaven er det ikke så sejt at få et kærestebrev, især ikke et med hjerte i, så Villads bliver nødt til at kravle op i et træ for at slippe for alle rim, remserne og drillerierne.
Bøgerne fungerer rigtigt godt for børn, som går i børnehave, idet de kan genkende og relatere sig selv og deres hverdag i Villads hverdag. Vi må ikke håbe, at bogen giver dem for gode ideer!