Du er ikke logget ind
Beskrivelse
På en let tilgængelig og anvendelig måde forsøger bogen Viden, videnskab og virkelighed at forklare studerende på videregående uddannelser, hvad det er de skal vide om videnskaben. Hvad er videnskab? Hvad er de videnskabelige idealer og normer? Hvordan fungerer videnskaben i samfundet i netværk af læreanstalter, virksomheder og andre institutioner? Hvordan vil de studerende selv komme i berøring med videnskaben og hvordan skal de forstå det videnskabelige i det som de laver?
Viden, videnskab og virkelighed forsøger at indkredse det særlige ved moderne videnskab og præsenterer derfor også forskellige opfattelser af viden, virkelighed og videnskab inden for filosofi, videnskabsteori og samfundsvidenskab. Men samtidig giver bogen altså konkrete bud på, hvordan man som studerende mestrer refleksion, omsætter viden til praksis og samarbejder på tværs af faggrænser.
Bogen henvender sig til alle studerende på videregående uddannelser og til undervisning i videnskabsteori.