Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Vi sejled op ad åen blev første gang sunget på Odense Folketeater i 1895. Allerede året efter var den at høre i en lidt forandret version i en revy på Odense Sommerteater, og siden har den opnået schlager-status.
I sin gennemgang af den danske skillingsvisetradition er Thomas Thomsen nået til Odense.
Motivet i mange af viserne er et grueligt mord. Det gælder fx i visen om modermorderen Hans Hansen og i Mordet i Helvedshuset. Et andet tema er den ulykkelige kærlighed, men der er også eksempler på kønne og lystige viser til hygge og morskab.
Skillingsviserne er her gengivet, som de blev udgivet i samtiden, og gjort brugbare med noder og becifringer.
Skillingsvisebogen med viser fra Odense er historikeren Thomas Thomsens femte stop i det danske viselandskab. Tidligere er udkommet Skandalerne i Århus, Barnemordet i Herning, Min Amanda var fra Kerteminde og De Slemme drenge i Silkeborg.