Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Vi får aldrig et barn!" er Julie Grønbæk Walshs morsomme, rørende og tankevækkende roman om et ungt par, som ikke kan få børn.
På overfladen har Caroline og Christian en perfekt tilværelse med blomstrende kærlighed, sund økonomi, dyre indkøb og en skøn lejlighed. Men da de beslutter sig for at få et barn, smuldrer deres virkelighed. De kan ikke blive gravide. Imens parret slides op af forventningsfulde fertilitetsbehandlinger, får alle omkring dem børn. Desperate, ulykkelige og misundelige må de igennem en række akavede situationer og ubehagelige følelser i kampen for at få deres ønskebarn. Mon det nogensinde lykkedes?
Julie Grønbæk Walsh skildrer med humor, varme og indlevende ærlighed hvordan, det føles at være ufrivillig barnløs i "Vi får aldrig et barn!". Julie Grønbæk Walsh oplevede selv alle disse følelser, da hun kæmpede med at blive gravid, og kan derfor levende skildre hovedpersonernes følelse af afmagt samt de akavede og pinlige situationer, som kan opstå når ens vennekreds får det ønskebarn, man selv så inderligt drømmer om.