Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Vestafrika - Forterne på Guldkysten" fortæller historien om Danmarks koloniale tilstedeværelse i Vestafrika, der var helt afhængig af de skiftende alliancer med rivaliserende afrikanske stater, som kæmpede om magten i området. På højdepunktet - i slutningen af 1700-tallet - var der fem danske forter på Guldkysten, men i lange perioder balancerede de dansk-norske besiddelser på randen af katastrofe. Ambitionen om at etablere en egentlig koloni på Guldkysten lykkedes aldrig helt for danskerne, hvilket resulterede i at vi i 1800-tallet overlod vores forter til briterne.
"Vestafrika - Forterne på Guldkysten" indgår i det kolonihistoriske fembindsværk "Danmark og kolonierne", men sælges her enkeltvist.