Du er ikke logget ind
Beskrivelse
*Få romanerne Verdenshjertet og Hjertets geometri i én pakke*
Verdenshjertet og Hjertets geometri er fremtids- og samtidsromaner om et velfærdssamfund og en verden i opløsning. Her er de arbejdsløse blevet De Unyttige, økokapitalismen har vundet frem, og algoritmer har overtaget meget af arbejdet.
Med den anmelderroste serie har Viggo Bjerring skabt et univers, der på underholdende og reflekterende vis gør os klogere på vores nutidige samfund og den ensomhed, der kan overtage vores sind. Bøgerne er solgt til oversættelse i flere lande, og Verdenshjertet blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris.
Viggo Bjerring (f. 1981) debuterede i 2016 med novellesamlingen Balancekatten. Samme år udkom han med kortromanen QWERTY, som blev nomineret til Danske Skønlitterære Forfatteres pris, Den Svære Toer. Verdenshjertet er hans første roman, og i februar 2024 udkom fortsættelsen, Hjertets geometri. Viggo Bjerring modtog i 2022 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.