Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I bogen "Verden er ny – Historier fra de brølende 20'ere" giver Hans Gregersen os et spændende indblik i nogle af 1920’ernes vigtigste begivenheder og personer.
I 1920’erne fejrer man, at 1. verdenskrig er ovre, og at man endelig kan slå sig løs. Folk danser charleston og hører jazz, bilproduktionen går fremad, og man kan finde store stjerner som Charlie Chaplin på biograflærredet.
I dette årti drager Hemingway til Paris for at forfølge sin forfatterdrøm, mens Karen Blixen befinder sig på sin afrikanske farm. Mussolini kommer til magten i Italien, og det samme gør Lenin og Stalin i Sovjetunionen. Picasso og Dalí får en central rolle inden for billedkunsten, og i Danmark leder Christian 10. og Stauning landet.
Hans Gregersen har med "Verden er ny – Historier fra de brølende 20'ere" skabt et levende portræt af en historisk tid, der stadig er yderst interessant at høre om.