Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Engang var Beckomberga Europas største psykiatriske hospital. I dag er alle levn fra fortiden fjernet og den flotte, gamle hospitalspark forvandlet til eksklusive boliger.
I en af disse boliger er Svante Leander netop flyttet ind sammen med sin nye unge kæreste. På vej hjem fra døgnsupermarkedet en sen aften bliver Svante stukket ned og dræbt. Hans ekskone Eva, der fulgte efter ham og blev slået bevidstløs af morderen, bliver hurtigt udpeget som hovedmistænkt i drabssagen. Kun én person er i stand til at give Eva et alibi - det eneste vidne til forbrydelsen: en roma-tigger, der siden er forsvundet ud i den blå luft.
Samtidig med at Eva forsøger at rense sit navn i "Vend dig ikke om", finder en mand et menneskekranie under sin 12-årige søns seng. Sønnens fund leder politiet på spor af en ukendt grav fuld af menneskerester i udkanten af hospitalsparken. Nær det sted, hvor Svante blev dræbt. Inden længe bliver hele Beckomberga-nabolaget grebet af frygt.
Den spændende krimi "Vend dig ikke om" er skrevet af den kritikerroste svenske forfatter Tove Alsterdal.