Du er ikke logget ind
Beskrivelse
HVER DAG ER DER 35.000 PERSONER, SOM ER SYGEMELDT MED STRESS I DANMARK. SÅDAN HAR DET VÆRET I MERE END 10 ÅR.
At så mange mennesker lider af stress i Danmark er absurd, og det er en tragedie. Det er dybt ulykkeligt for de implicerede - for deres familier, for deres kollegaer og for deres virksomhed. Stress har store omkostninger både menneskeligt, økonomisk og samfundsmæssigt.
Talløse initiativer har spillet fallit. Der er mange ting, som er gået galt og mange ting, der skal rettes op på. Vi skal anlægge et helt anderledes syn på stress, og det skal angribes fra en helt ny vinkel. Ellers risikerer vi, at der også om 10 år stadig er 35.000 sygemeldte med stress hver dag. Den gode nyhed er, at der er ting, du selv kan gøre for at forebygge arbejdsrelateret stress.
Hvis du følger principperne i denne bog, får du styr på alle dine arbejdsopgaver, så du hver dag kan gå hjem fra job med visheden om, at du har styr på dine ting, og at du har en god og realistisk plan for i morgen. Det er grundlaget for at kunne slappe af, når du har fri, så du reelt lader op i din fritid.
Bogen er skrevet til dig, som: vil forebygge stress enten for dig selv eller dine medarbejdere. Er på nippet til at blive stressramt, og som vil tage det i opløbet. Til dig som er sygemeldt med stress, men på vej tilbage på jobbet. Til dig som har brug for en konkret guide til at forebygge stress og får styr på tingene.
Bogen giver indsigt i de nyeste analyser og undersøgelser og henviser til udtalelser fra centrale aktører i stressdebatten. For mange vil der være tale om ny viden, som sætter hele stressproblematikken i et nyt lys. Vi guider dig hele vejen igennem etableringen af nye rutiner, strukturerer og opsætninger, så DU kan finde vejen ud af arbejdsrelateret stress.
God fornøjelse.