Du er ikke logget ind
Beskrivelse
For læsere interesseret i den åndelige side af tilværelsen er Vejen til 5. Dimension en gave, der indeholder værdifuld inspiration til at håndtere livets udfordringer på vejen hen imod en højere bevidsthedstilstand. Forfatteren deler af erfaringer fra sit eget liv med eksempler på, hvordan vi hver især er i stand til at forandre verden til det bedre, ikke kun for os selv, men for menneskeheden og planeten. Bogen tager hul på dybe emner som karma, reinkarnation og tidligere liv.
Med vor indtræden i Vandbærerens Tidsalder står jorden og menneskene med muligheden for at skabe Den Gyldne Tid, som er blevet forudsagt for årtusinder siden af vore vise forfædre. Forfatteren lader os betragte aktuelle begivenheder ud fra et åndeligt perspektiv. Visdomsperler fra store tænkere giver læseren en bedre forståelse af jordens og verdens tilstand, og der anvises metoder til, hvordan vi ved at ændre vore tanker og modtage kærlighedslyset fra Det Kosmiske opnår fred i sindet og styrer mod ægte frihed. Vejen til 5. Dimension er en konstruktiv hjælp til at mestre livet.