Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25
Vandets vogter

Vandets vogter

  • Format
  • Bog, hæftet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Ny og næsten fejlfri
  • Leveringstid: 3-4 hverdage
    Forventet levering: 28-11-2024

Beskrivelse

Vandets vogter foregår i en skræmmende fremtidsverden: Alle ressourcer er meget knappe, og stort set al den tekniske viden, vi har nu, er gået tabt. Den globale opvarmning er endt med katastrofale oversvømmelser, og flere oliekrige har udslettet en stor del af den verden, vi kender i dag. Efter det kom Tusmørkets Århundrede, og lige siden har menneskeheden kæmpet en hård overlevelseskamp med mangel på alt – ikke mindst den allervigtigste næringskilde: vand.

Det er denne barske verden, hovedpersonen, den 20-årige Noria, lever i. Hun bor i en lille landsby højt mod nord i Den Skandinaviske Union sammen med sin far, som er temester, og sin mor, som er biokemisk forsker. Noria er ved at blive oplært af sin far til at blive landsbyens næste temester, et ærefuldt hverv, hvor netop vandet tilbedes og respekteres med en traditionel teceremoni. Men det er også svære tider for temestre, for landsbyboerne har ikke meget overskud til at ære vandet med teceremonier som før, de prøver bare at overleve med de sidste vandreserver. Ulovlig besiddelse af mere vand end den tildelte ration straffes hårdt af et totalitært styre. Hæren slår nådesløst ned på dem, de mener snyder, og brændemærker deres hus med det frygtede blå cirkelsymbol malet på hoveddøren og tørster langsomt beboerne ihjel, indespærret i deres eget hus, til skræk og advarsel for alle andre.

Noria og hendes tætte veninde Sanja vil ikke nøjes med at overleve denne hårde kamp hver eneste dag, men har en modig plan om at redde landsbyen. For de får fat i nogle meget gamle cd’er, som måske kan give dem nøglen til, hvor der findes frodige områder med vand nok til alle. Men planen forpurres, da Noria pludselig står helt alene med et voksende ansvar for en hemmelighed knyttet til temesterens hus gennem generationer.

Den finske debutant Emmi Itäranta har skrevet denne fængslende og originale historie til unge om en fremtidsverden, der er resultat af den globale opvarmning og et hensynsløst overforbrug af jordens ressourcer. Det er med god grund, at Emmi Itärantas Vandets vogter vandt den store science fiction- og fantasy-konkurrence, som det finske forlag Teos udskrev i 2010-2011, og at romanen siden et blevet tildelt flere andre finske priser, ligesom den er nomineret til den prestigefyldte amerikanske science fiction-pris Philip K. Dick-award.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal311
  • Udgivelsesdato21-04-2015
  • OriginaltitelTeemestarin kirja
  • Forlag Turbine
  • Nummer i serien0
  • FormatHæftet
  • Udgave1
  • OriginalsprogFinsk
Sælgerinfo
  • Sælger ID146365
Størrelse og vægt
coffee cup img
10 cm
book img
14 cm
22 cm

Se andre, der handler om...

Machine Name: SAXO081