Våg Og Bed

Gud befaler os at bede uden oph r. Han fort ller os p mange m der, hvorfor vi b r g re det, og advarer om, at vi m bede for ikke at falde ind i fristelse.

For et st rkt menneske med godt helbred er det en let og naturlig opgave at tr kke vejret regelm ssigt. P samme m de er det helt naturligt og ubesv ret for et spirituelt menneske at leve ved Guds ord og bede konstant. I den udstr kning et menneske beder, vil han have et godt helbred og alt vil g ham vel. Ogs hans sj l vil trives. Man kan derfor ikke l gge for stor v gt p b nnens betydning.

Mennesker holder op med at tr kke vejret, n r deres liv slutter. P samme m de vil et menneske, hvis nd er d d, ikke v re i stand til at tage et spirituelt ndedrag. Menneskets nd d de p grund af Adams synd, men de mennesker, som senere har f et genoplivet deres nd ved Hellig nden, m ikke undlade at bede, s l nge deres nd lever, ligesom man ikke kan holde en pause i sin vejrtr kning.

De nye i troen, som netop har taget imod Jesus Kristus, er ligesom sp db rn. De ved ikke, hvordan man beder, og de synes ofte, at det er anstrengende. Men hvis de bliver ved og s tte deres lid til Guds ord om at bede uoph rligt, vil deres nd vokse og blive styrket i takt med deres indtr ngende b nner. Disse mennesker vil indse, at de ikke kan leve uden at bede, ligesom man ikke kan leve uden at tr kke vejret.

B n er ikke kun vores spirituelle vejrtr kning, men ogs en kommunikationskanal mellem Gud og hans b rn, og den skal v re ben. I nutidens moderne familier er der mange for ldre og b rn, som ikke l ngere taler sammen. Den gensidige tillid er blevet delagt og forholdet er en ren formalitet. Men der er ikke noget, vi ikke kan sige til vores Gud.