Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Usynligt blæk" af Patrick Modiano er en fortælling om minder, og de illusioner, de kan skabe.
I "Usynligt blæk" møder vi Jean, der tænker tilbage på en sag, han havde, da han som ung arbejdede for en privatdetektiv. En ung kvinde var forsvundet, og der var ingen spor at gå efter. Det ene spor, Jean fandt, ledte ham til kvindens tidligere lejlighed, hvor han fandt en notesbog med få og uklare noter. Når han tænker tilbage på sagen her mange år efter, bliver han i tvivl om han kunne have gjort noget anderledes. Var der nogle spor, han overså? Nogle skjulte noter i notesbogen? Måske endda skrevet med usynligt blæk, der først træder frem efter mange år? Som med andre romaner af Patrick Modiano, trækker en bestemt gade eller en cafe minder frem i "Usynligt blæk”, og for hvert minde kommer Jean tættere på at løse mysteriet om den unge kvinde. Tror han.
Patrick Modiano vandt i 2014 Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab.