Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Robert Galbraiths "Ustyrligt blod" er 5.bog om privatdetektiven Cormoran Strike og fyldt med mysterier, uopklarede sager fra fortiden og en psykopatisk seriemorder!
I hjembyen Cornwall antastes Cormoran Strike af en kvinde, som ønsker hjælp til at finde hendes forsvundne mor, Margot Bamborough. Hun forsvandt for fyrre år siden i 1974 under mystiske omstændigheder, der aldrig er blevet opklaret. Cormoran Strike tager imod sagen, trods hans manglende tro på at den kan opklares. Imens er hans forretningspartner, Robin Ellacott, i gang med en besværlig skilsmisse, der tærer hårdt på hendes kræfter. Sagen om Margots forsvinden udvikler sig drastisk, og pludselig udgør tarotkort, en psykotisk seriemorder og tvivlsomme vidneudsagn en direkte livsfare!
"Ustyrligt blod" er en svimlende og fængslende fortælling, der konstant overrasker og fastholder læseren i ren spænding om, hvordan Cormorans Strikes efterforskning udvikler sig. Robert Galbraith er pseudonymet J.K. Rowling anvender i serien om Cormoran Strike.