Urchin og Hjertestenen

Mistelten forbereder sig til kroningsfest - den højtidelige dag, hvor Kaptajn Crispin, som den retmæssige arvtager til tronen, skal modtage sin krone og få lov at holde Hjertestenen i sine hænder.

Midt under forberedelserne kommer et sønderslået skib med gæster fra øen Vingholm på den anden side af tågen slæbende ind mod stranden.

»Vi har en gammel profeti på vores ø,« sagde lord Treeth. »Så gammel, at ingen husker, hvornår den blev udtalt, men den er blevet fortalt fra mund til mund gennem generationer. For længe, længe siden blev det sagt, at der ville komme en tid, hvor dyrene på Vingholm ville være i stor nød. Men der ville fremstå et egern, og dette egern ville være øens befrier. Befrieren ville være ...«

Han holdt en pause igen, som om han ville sikre sig, at alle lyttede opmærksomt. Urchins pels gnistrede. Han havde en anelse om, hvad der ville komme.

». et mærket egern. Det vil sige et meget specielt egern, et egern, hvis slags man kun sjældent ser på disse øer.« Urchin vidste allerede, hvad han nu ville sige. Hans kinder brændte. »Et egern så lyst som honning,« fortsatte lord Treeth.

De mystiske gæster bliver afgørende for Urchins videre færd og gør ham meget klogere på, hvem han er, og hvad der gemmer sig i ham.

Urchin og Hjertestenen er det andet bind i krøniken om Mistelten.

»Bogen er spændende og lidt barsk, og de charmerende dyr giver en hyggelig stemning. Bogen er både for drenge og piger.«

- Fra Troldspejlets anmeldelse af Urchin og de dansende stjerner.