Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Undergravet" er bind 2 i Lone Theils’ krimiserie om politiefterforskeren Signe Brask, som bliver involveret i en drabelig religionskrig i Klitmøller, mens hun efterforsker sagen om det lille lokalsamfunds præsts forsvundne hustru.
Signe Brask føler sig ydmyget af den nye chef, da hun bliver forflyttet til Klitmøller som vikarierende patruljebetjent. Men hun har ikke været der længe før, at en alvorlig sag lander på hendes bord. Præstens yngre og yndefulde hustru er forsvundet ud af det blå, og Signe Brask er på bar bund. Men langsomt afslører hendes efterforskning det lille lokalsamfunds dystre sprækker og alvorlige religiøse spændinger blandt byens surfere og fiskere. Signe Brask bremses konstant af sin tildelte makker, lokalbetjenten Dennis, og mørke ekkoer fra hendes fortid, som vækkes til live igen.
"Undergravet" er endnu en blændende krimi i serien om Signe Brask, hvor Lone Theils på fængende vis udfolder et lokalsamfunds mørkeste hemmeligheder.