Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Under samme himmel 6 lever fuldt ud op til trinmålene for det aktuelle klassetrin. Kristendommen er det centrale stofområde, som det er tilfældet i systemet på alle klassetrin. Derudover indgår de vigtigste ikke-kristne religioner, dvs. islam, jødedom, buddhisme og hinduisme, som en integreret del af indholdet. Ved udarbejdelsen af materialet er der lagt vægt på den kundskabsformidlende side af faget. Teksterne er målrettet klassetrinnet, og på de enkelte sider findes faktabokse, spørgsmål til indholdet og oplæg til faglig læsning samt en illustreret liste over bogens vigtige begreber og navne. Indholdet er rigt illustreret med tegninger og fotos. Bogen som helhed fremtræder meget indbydende og appellerende for målgruppen (elever på 6. klassetrin).