Du er ikke logget ind
Beskrivelse
UNDER NATTENS SØVN har som tema: kroppens afhængighed af den omgivende verden. Digtene drejer sig om at blive til og 'falde i hak' med den omgivende verden og virkelighed, hvilket medfører en bestandig vekslen mellem flugt og nærhed. Dette tema kommer ikke mindst til udtryk i en række surreelle digte, hvor søvnen på en gang repræsenterer en flugt og berøring med noget væsentligt - i kontrast til den vågne virkelighed, 'hvor vinden størkner drømmene'. Med denne tematik skriver Ditte Steensballe sig ind i forlængelse af yngre kvindelige halvfemser-lyrikere som Naja Marie Aidt, Kirsten Hammann og Mette Tine Bruun.