Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Güllü Can døde på Skövde sygehus i januar 2005.
Hun blev født i Kurdistan en gang i slutningen af 1930´erne, fødte syv børn, der døde, og otte, der overlevede. Udvandrede til Sverige i 1970´erne.
Hvem var denne kvinde, familiens kraftfulde midtpunkt som hverken kunne læse eller skrive, og som Mustafa som barn skammede sig over?
Under morbærtræets skygge er Mustafa Can forsøg på at forstå sin mor, og han når frem til en verden af indestængte følelser og ensomhed, men også af betingelsesløs kærlighed og menneskets evne til at rejse sig fra nederlag.
»Det føles mærkeligt befriende at læse om så stærke og elementære følelser. Som kølig nordbo bliver man ikke bare klogere på ´de fremmede´. Man får også et kig på sig selv i Cans spejl«.
- Weekendavisen
»Den bringer læseren helt ind i både dagligstue og
hjerter hos familien Can og åbner samtidig døren for
en forståelse af, hvordan vores indvandrere føler i
den nye verden.... Den burde være obligatorisk læsning
i fru Kjærsgaards parti.«
- MetroXpress
»Det er en stor og smuk historie, Mustafa Can fortæller
... og man lukker bogen med endnu en stump
viden om mennesker, der lever blandt os.«
- Politiken
»Mustafa Cans skildring af denne selvopofrende
kvinde, som lever mere end 30 år i et land, hun ikke
føler sig hjemme i, er rørende, smuk og kærlig ...«
- Berlingske Tidende
© Omslag: Palle Asplund
© Foto: Lars Tunbjörk