Under huden

Jeg har altid undret mig over, hvorfor vi for detmeste betragter kunst og videnskab som hinandensmodsætninger. De behøver ikke være det, og det vidnernogle af de mere kreative antropologiske teksterogså om. Videnskabelige tekster kan skrives, så de bliverlige så læseværdige som god litteratur. Og de perspektiver,som kunsten skaber, er også vidensskabelse.Men autoetnografer møder ofte den kritik fra andreforskere, at de er for litterære, for kunstneriske og ikkevidenskabelige, mens, siger litterater, autoetnografer erfor videnskabelige og ikke tilstrækkelig litterære, de ersimpelthen ikke dygtige nok forfattere. Disse røster placererfejlagtigt litteratur og videnskab i konflikt medhinanden, et forhold som den autoetnografiske tilgangforsøger at korrigere. Den autoetnografiske metodeforsøger at forstyrre de binære positioner mellem videnskabog kunst.Det er den ambition, jeg har haft med dette værk; atskrive en tekst, der fuldt ud er litterær og videnskabelig.Jeg har arbejdet med brug af metaforer, primært franaturen som billeder på levet liv og menneskelig sanselighed.Således har teksten ofte flere lag og kan tale omflere ting på én gang. Samtidig med at jeg både skriverautoetnografi og viser metoden i praksis, undersøgerjeg det at finde hjem og at have hjemme i kærlighedentil en anden, til naturen, til livet.Fil størrelse: 4383 KB