Du er ikke logget ind
Beskrivelse
”Kan du ikke lige holde en lille præsentation på mandag om vores seneste tiltag?” ”Kan du ikke lige holde en tale for konfirmanden?” Efterhånden bliver vi alle mødt af den klare forventning, at det med at stille sig op foran et publikum og fyre den af, det er da lige noget, man bare gør. Men gør du? Og hvis du kender følelsen af panik, angstens sved, hjertebanken og en tør mund, så hjælper denne bog dig. ”Udtryk, indtryk, aftryk” henvender sig til både amatøren og den professionelle. Som amatør kendetegnes du ved, at du gerne vil, men ikke skal holde en tale. Som professionel kan du for eksempel være underviser, præst, mellemleder, chef eller politiker. Din jobfunktion kræver, at du skal kunne kommunikere foran et publikum. Men kan du? I denne bog guider Karin Krogh dig igennem gennemtænkte øvelser og træningsstrategier, så du bliver i stand til at stille dig op foran et publikum med en betydelig større gennemslagskraft. Bogen bringer interviews med blandt andre Lars Seier Christensen, Karen-Marie Lillelund, Arne Nielsson, Chris MacDonald og Ulrik Wilbek.