Uafhængig?

Afrika er rykket højere op på verdens dagsorden. Der er en ny vilje til at bistå Afrika, selv om de politiske realiteter halter efter løfterne. Der er et nyt internationalt fokus på Afrika.

De afrikanske lande er forskellige, men de fleste er andengenerations-nationer. Den formelle uafhængighed har kun varet et par generationer, og de politiske børnesygdomme er knap overstået. Afrikas stater var verdens yngste, indtil Sovjetunionens sammenbrud i 1990´erne førte til endnu nyere statsdannelser.

Grundvilkårene for de nye stater i Afrika var elendige. Efter den første eufori var der vældige problemer at slås med. Det er der også i dag.

Denne bog handler ikke om bistand eller årtusindemålsætninger, men beskriver et enkelt land, Tanzania og landets fredelige udviklingsproces, siden uafhængigheden - uhuru - i 1961.

Udfordringerne var gigantiske dengang. I dag 44 år senere er landet mere slidt, langt tættere befolket og stadig meget fattigt. Udfordringerne for Tanzanias unge befolkning er om muligt endnu større.

Bogen er baseret på en lang række samtaler med Tanzanianere. Deres personlige og individuelle erindringer og refleksioner giver tilsammen et billede af udviklingen i denne andengenerations-nation, der søgte reel uafhængighed og fremgang, men som har oplevet store tilbageslag.

Teksten handler om drømmene dengang, og den virkelighed, der fulgte, men også om fremtiden. Tanzanianerne tænker med bekymring på en ekstremt vanskelig fremtid. Millioner af dårligt uddannede unge skal skabe sig en eksistens i et land, der har meget få konkurrencefordele i en globaliseret verden, og hvor uligheden vokser dramatisk."