Tyngden ved at være til

Tyngden ved at være til er en fænomenologisk undersøgelse. Med begrebet om tyngden opstår en ny filosofisk tænkning om sorg, kærlighed, begær, skam og skyld, hvor det ikke er døden, der er ledetråd, men fødslen. Snarere end mulighedskategorien, der efter den tyske filosof Martin Heidegger præger tænkningen, betones nødvendigheden: Ikke ved at henvise til en guddommelig fylde, men ved at udvikle en begrebslighed omkring tyngden, der ikke henviser til væren og intet, men til ”aldrig”.   

Livet forstås ikke som den blotte gave, det godes gave, men undersøges som en risiko og chance, hvor sårbarheden skaber grobund for skønhed og vold. Mennesket forstås som et sårbart og påvirkeligt væsen. Som sådan gøres der op med den traditionelle tænkning om mennesket som et autonomt fornuftsvæsen. Med begrebet om tyngden tænkes mennesket i al dets skrøbelighed. I den forbindelse går undersøgelsen i dialog med blandt andet tænkere som S. Kierkegaard, K. E. Løgstrup, M. Heidegger og E. Levinas, men også med skønlitterære forfattere som Olga Ravn og Ursula K. Le Guin.