Tusind kugler

"Hajåsa," siger stemmen bag hende. Åsa retter ryggen. "Det hedder: "Hej Åsa", forklarer hun leende mod skærmen. "Med pause mellem ordene, fordi der skal være plads til at sige ..." En hage lander på hendes skulder, og Markus´stemme er helt tæt ved hendes øre, da den siger: "Hej søde Åsa." Markus, Åsa og Allan gik i samme klasse, da de var børn; Åsa og Markus var kærester, og Markus og Allan var tætte venner. Siden udviklede deres liv sig i vidt forskellige retninger, og deres veje skiltes. Markus savner Åsa, som er så optaget af at eksperimentere med sit fjollede kuglespil, at hun slet ikke har tid til ham. Og Allan forsvinder sporløst. Nu er de sytten år, og deres veje krydser hinanden igen ... med dramatiske og skæbnesvangre følger.