Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Oplev Thailand med TUREN GÅR TIL
Mangroveskove, gummiplantager og øhav med lysende strande. Munke i okkergule dragter og turister i spraglede saronger slentrer mellem kølige templer og kogende barer. Sandet skylles af fødderne i det turkisblå hav inden de rammer Bangkoks varme asfalt. Klar til markeder, gadekøkkener og kanalture. Et skær af guld rammer floden i solnedgangen.
Turen Går Til Thailand dækker landet fra Den Gyldne Trekant i nord til kysterne i syd, fra grænselandet mod Burma i vest til strandvejen mod Cambodja i øst.