Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Oplev Rom med TUREN GÅR TIL
Lyserøde polobluser, solbriller og tilbagestrøget hår. Ned ad den Spanske Trappe, mod isbaren på hjørnet. To kugler med citron og valnød. Cocktails på toppen af Termini, indkøbsposer med mærkevarer og signalværdi på Via Condotti og snu kræmmere til loppemarked på Mercato Testaccio. Alle veje burde føre til Rom.
Turen Går Til Rom dækker storbyen fra den klassiske Villa Borghese til det moderne EURkvarter; fra Trevi-fontænen til Trasteveres romantiske stemning. Også oplandet med bl.a. Ostia er med.