Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Oplev Korsika med Turen går til.
Snus ind. Duften af makens blomster indhyller alt. Byerne balancerer på afgrunden langs de forrevne klippekyster. Turkist hav skyller dovent op på kridhvide strande. Baglandet lokker med kroget kastanjeskov, stenørken og isolerede bjerglandsbyer. Tag en dyb indånding. Duften af krydderurter kilder i næseborene. Myrte, lavendel, laurbær, lyng og timian.
Turen går til Korsika dækker øens byer og landsbyer, bjergene i baglandet samt strande og bugter langs kysterne. Fold omslagets forreste flap ud og se bogens områder.