Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den franske dronning, Katarina af Medici, er forbitret af jalousi over kongens passionerede forhold til sin elskerinde, så da hun hører om 'Troldmandens hoved', et skrin hvis ejer kan få alle sine ønsker opfyldt, er hun villig til at betale med sin sjæl for at få fingre i det.
Undervejs mod det franske hof falder skrinet i hænderne på den unge Sibille, men takket være sin trolddomskyndige tante modstår hun fristelsen til at ønske noget, for 'Troldmandens hoved' er ondskaben selv og har gennem århundreder kun forårsaget død og ødelæggelse.
Desværre er det umuligt at slippe af med skrinet uden først at have fremsat et ønske, og da dronningen opdager, hvor det befinder sig, kommer Sibille i en frygtelig knibe. Men den berømte astrolog, Nostradamus, er klar over, hvor farligt dette ondskabens skrin vil være i dronningens hænder, så han går i gang med at udtænke en plan, der én gang for alle kan uskadeliggøre 'Troldmandens hoved'.