Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Michael Ende forbinder man tit kun med hans hovedværker Jim Knap, Trylledrikken, Momo og Den uendelige historie. At han også har skrevet mesterlige eventyr, fabler og historier for børn, er langt mindre kendt.
Her foreligger nu disse mindre fortællinger i en antologi, som indbyder os til at rejse i den verdensberømte forfatters fantastiske verden.
Her møder vi det stupide næsehorn Robert Tyknakke, den vise elefant Filemon Folderig, den standhaftige skildpadde Tranquilla Trampetro, den hjælpsomme lille Drømmespiser, den kære teddybjørn Washable og mange andre af Endes eventyrfigurer, der kan give vor egen fantasi luft under vingerne.
I en nøgtern, sjælløs tid har Michael Ende tilbageerobret drømmenes og den fantastiske verdens provinser, som ellers næsten er gået tabt.
Michael Ende:
"Når mennesket glemmer, at det har en indre verden, så glemmer det også sine egentlige værdier. Dem må vi selv supplere vores ydre verden med, dem må vi skabe, opfinde. Og hvis vi ikke af og til foretager en sådan rejse gennem vort indre liv, hvor vi finder disse værdier, så glider de os af hænde."